• Gratis fragt*
  • Levering 1-2 dage
  • Gratis bytte
  • Ring 7734 5454
    hverdage 10.00 - 15.30
  • Livechat
 
Indkøbskurv
0 stk.  = 0,00 DKK
Du er her: Forside »
Tilbehør » Inspiration » Sådan plejer du dine sko

Sådan plejer du dine sko

Giv dine yndlingssko et langt og lykkeligt liv på dine fødder – selv i vintersjap – læs her hvordan!

Selvom det danske vinterlandskab er noget så smukt, er det hård kost for dit fodtøj: stift skind, hvide rander i læderet, sprækker i gummiet og et slidt udseende generelt. Du ved sikkert, hvordan det er at måtte vinke farvel til et par højtelskede sko eller vinterstøvler, der er bukket under for vind og vejr. Men du kan faktisk undgå at komme hertil overhovedet; du kan selv gøre en masse for at modvirke disse vinterskader og forlænge dine yndlingssko og -støvlers levetid. Her er vores tips til, hvad du selv kan gøre for at pleje dine sko og få dem til at holde længere. Både før du hopper i dem allerførste gang, din daglige pleje af skoene, hvad du kan gøre, hvis skaden er sket, og hvad du bør gøre, inden du fx pakker vinterfodtøjet ned igen.

Før du hopper i skoene første gang

Er dine sko eller støvler nye, og vil du gerne holde dem i live i lang tid, så er det altid en rigtig god idé at pleje og forbehandle dem grundigt inden brug – uanset årstid. Læder, ruskind og tekstiler bør altid imprægneres inden udelivets angreb med fugt og snavs. Som hovedregel siger man: grundimprægnering 2-3 gange før skoene tages i brug – hellere 2-3 tynde lag efter hinanden end ét enkelt tykt, kraftigt lag og husk altid tid til tørring imellem hver behandling. Og hvis du gentager plejen regelmæssigt, gerne nogle gange om måneden, hvis skoene bruges ofte, forbedres den beskyttende virkning endnu mere. Der findes utallige imprægneringsprodukter, men fx passer denne universelle imprægneringsspray, Woly Protector, til alle slags materialer. Spray altid Protector på skoene udendørs eller husk at lufte godt ud, mens du gør det, så du undgår at indånde dampene direkte. Det kan også være en god idé at bruge engangshandsker. Alle sko tåler Protector Spray, men vil man give sit mindre sarte, glatte læderfodtøj en ekstra kærlig hånd, kan det være en rigtig god idé også at forkæle det med en omgang læderfedt/læderbalsam (brug en blød børste eller en klud). Det er dog ikke al læder, der egner sig til læderfedt. Og husk: brug aldrig læderfedt på syntetiske sko. Hvis du er i tvivl, kan vi hjælpe dig med råd og vejledning direkte i vores livechat.

Daglig pleje af dine sko

Når skoene så er taget i brug og dagligt bruges i både vand, snavs og saltsjap og ikke længere stråler som fra nye, trænger de til et godt plejemiddel efter og imellem dine imprægneringer. Husk at rengøre skoene godt og fjerne det værste snavs - med en fugtig klud, svamp eller skobørste - inden du pudser. Det er vigtigt, at du bruger et passende plejemiddel til dine sko, så du ikke beskadiger dem. Læs altid brugsanvisningen på produktet. Dette plejemiddel: Wholy Combi Cleaner, som både renser, plejer og er vandafvisende, passer til de fleste materialer. Er du i tvivl om, hvilken form for pleje dine sko/støvler trænger til, kan vi give dig gode råd med det samme. Et ekstra godt råd til skopleje: for at holde længere på dine sko, bør du skifte par hver dag. Skoene bliver fugtige af din fodsved i løbet af en hel dag og har derfor brug for ca. et døgns tørringstid.

HJÆLP – skokrise! Når skaden er sket

Du er lige kommet hjem, og dine sko er helt gennemblødte af den voldsomme regnbyge, der fangede dig på vejen. Nu er det vigtigt, at du stiller skoene på en avis el. lign. og lader dem tørre af sig selv. Udstop dem evt. også med avispapir eller skoblokke for at fremskynde processen og holde formen. Stil dem aldrig på radiatoren og brug aldrig en hårtørrer, for så kan du risikere, at fx læderet udtørrer, krakelerer og får revner, og at formen på dine sko ændres, fordi de tørrer for hurtigt. Du kan få særlige produkter til at rense dine sko og støvler og gøre dem pæne igen, hvis vintervejret har givet saltrander. Fx kan førnævnte Wholy Combi Cleaner rense alle slags skomaterialer: læder gnubbes godt, glat skind poleres, mens ruskind børstes op, så farve og skindet i sig selv ikke skades. Herefter skal skoene tørre som beskrevet før.

Inden du pakker vinterfodtøjet ned igen

Når vinteren er på vej retur, og de varme sko og støvler skal byttes ud med luftige forårssko, er der nogle vigtige ting at huske inden nedpakningen. Det er vigtigt, at dine sko i hvert fald er godt rengjorte for snavs og salt, inden du pakker dem ned. Og har du mulighed for at hænge dem op i et skab i stedet for bare at lægge dem nederst i bunden, der efter mange måneders pres fx kan ødelægge formen, er det en rigtig god idé. Vil du i stedet hellere pakke dine yndlingssko i en skotøjsæske eller en pose for at skåne dem til næste vinter, skal de være fuldstændig tørre, inden du gør det. Indelukket fugt kan nemlig være årsag til mug.

Mest populære mærker Hunter
Ilse Jacobsen
Dr Martens
Merrell
Birkenstock
Converse
Kawasaki
New Balance
Viking
Mest søgte mærker Vagabond
Hummel
Teva
Minnetonka
Timberland
Sorel
Bumper
UGG Australia
Pajar
Top kategorier Gummistøvler
Sneakers
Sejlersko
Sandaler
Regnfrakker
Jakker
Hjemmesko
Støvler
Hos os kan du betale med

Find os her:
Altid hurtig levering med

Når du handler hos os *Fri levering over 499 kr.
Levering 1-2 dage
Betalingsmåder
Brug af Cookies
Brug for hjælp Personlig kundeservice
Retur
Bytte
Størrelsesguide
Sådan handler du
Mere information Om Eshoes
Job
Forretningsbetingelser
Sitemap
Presse
Tilmeld nyhedsbrev Få tilbud og nyheder først


LivechatKom direkte i kontakt med os via Livechat.

(Alle hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 15.30)


Smedeholm 15-17, 2730 Herlev - Tel: 7734 5454, kundeservice@eshoes.dk